Fra Socialpædagog til Hypnoterapeut – Din vej til mere ro, balance og kontrol
Mit liv har altid handlet om at hjælpe andre. Jeg startede som socialpædagog i 1994 med et ønske om at gøre en forskel for mennesker omkring mig. Men det var først i 2012, under min NLP Practitioner-uddannelse, at jeg stiftede bekendtskab med hypnose – et redskab, der forandrede alt for mig.
Jeg oplevede på egen krop, hvordan hypnose kan skabe indre ro og løse selv dybtliggende udfordringer. For første gang fandt jeg en metode, der hjalp mig med at slukke tankemylderet, løsne spændingerne og få min energi tilbage. Det var en livsændrende oplevelse, og det plantede frøet til min nuværende passion: at hjælpe mennesker som dig med at genfinde balancen og tage kontrollen tilbage over deres liv.
En rejse mod at hjælpe andre på et dybere plan
Min egen transformation gennem hypnose gav mig mod på mere. I 2017 gik jeg selv igennem et 5PATH® hypnoterapeutisk forløb, der ændrede mit liv. Jeg genvandt kontrollen over mine følelser, mit fokus og min livsglæde. Det gjorde mig klar til at forfølge min drøm om at hjælpe andre gennem hypnoterapi.
I 2018 påbegyndte jeg min uddannelse som hypnoterapeut, og siden 2020 har jeg arbejdet fuldtid med at hjælpe mennesker som dig med at tage styringen over deres liv. Min mission er klar: at give dig redskaberne til at skabe det liv, du drømmer om – uden at lade frygt, usikkerhed eller overvældelse holde dig tilbage.
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Min erfaring viser, at mange mennesker kæmper med:
- Overvældende tanker og bekymringer, der gør det svært at fokusere og finde ro.
- Manglende tro på egne evner, der forhindrer dem i at tage skridtet mod det liv, de ønsker.
- Stress og uro, der tapper dem for energi og overskud i hverdagen.
Gennem hypnoterapi hjælper jeg dig med at finde roen, balancen og ikke mindst troen på, at du kan skabe det liv, du ønsker. Hypnose er et effektivt redskab til at bryde mønstre, styrke dit fokus og give dig den ro og klarhed, der skal til for at leve det liv, du fortjener.
Lad os tage det første skridt sammen
Forandring begynder med en beslutning. Hvis du længes efter mere ro, selvtillid og balance i dit liv, så lad mig hjælpe dig med at tage det første skridt. Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan afdække, hvad der holder dig tilbage, og hvordan jeg kan hjælpe dig videre.
Klik på knappen herunder, og lad os tage hul på din rejse mod et liv fyldt med ro, glæde og frihed.
Min anden passion siger vuf – Mød Petra, min lille heltinde fra Rumænien
Hos mig er livet ikke kun fyldt med hypnoterapi og menneskelige forvandlinger, men også med en stor kærlighed til dyr. Mød Petra – min trofaste følgesvend på fire ben. Hun er en lille hund med en stor personlighed og en historie, der minder os om, hvor vigtigt det er at hjælpe dem, der har brug for det.
Et kærligt hjem efter en barsk start
Petra kom til os fra et killing shelter i Rumænien – et sted, hvor dyr ofte ender deres liv alt for tidligt, hvis ikke nogen træder til i tide. Heldigvis blev Petra reddet af "Maria og Adrians Shelter", en fantastisk organisation i Rumænien, der kæmper for at redde dyr fra sådanne skæbner. Deres arbejde handler om at finde familier til hunde og katte, der ellers ikke ville have en chance for et kærligt hjem. Petra er én af de heldige, og vi kunne ikke forestille os livet uden hende.
Et liv fuld af eventyr og glæde
Petra er altid klar til at tage med på eventyr – uanset om det er gåture, hjemme træning, cykelture eller campingferier. Hun elsker at være en del af familien og nyder hver eneste oplevelse med os. Når turene bliver for lange for hendes små ben, har hun sin helt egen rygsæk eller cykeltrailer, hvor hun kan hvile og stadig være med i alt, hvad vi laver. I de sidste år har vi haft vores cykler med på ferie hvor Petra selvfølgelig har sin plads i traileren, klar til at opleve verden sammen med os.
Derfor støtter vi dem, der gør en forskel
Det arbejde, som Maria og Adrian udfører, betyder enormt meget for os. De skaber håb og nye muligheder for dyr som Petra, og deres shelter er en redning for mange hunde og katte, der ellers ville ende i desperation og tragiske skæbner. Deres indsats handler ikke kun om at redde dyr, men også om at ændre kulturen omkring dyrevelfærd i Rumænien.
Som en del af min taknemmelighed støtter jeg deres shelter hvert år med en procentdel af min omsætning. På den måde kan jeg være med til at sikre, at endnu flere hunde og katte får en ny chance i livet – ligesom Petra.
Lad os gøre en forskel sammen
Petra er en påmindelse om, hvor stor en forskel kærlighed og omsorg kan gøre, ikke kun for dyr, men også for os mennesker. Hvis du overvejer at få en hund, så overvej adoption fra et shelter. Du kan også støtte shelters som Maria og Adrians ved at donere eller sprede budskabet. Sammen kan vi skabe bedre liv for de dyr, der ikke selv kan råbe om hjælp.
Mine uddannelser og certificeringer
Jeg er uddannet socialpædagog i 1998
NLP Practitioner med Master Stress modul - 2011-2012
Tog uddannelse som hypnoterapeut hos Karen Westh i 2018
Certificeret i 5Path® Hypnoterapi og 7Path® Selvhypnose
Med min socialpædagogiske baggrund faldt det mig helt naturligt i 2019 at bygge ovenpå med uddannelsen i børnehypnose, også ved Karen Westh.
I 2022 udvidede jeg mine kompetencer med en uddannelse til behandler i Access Bars
I løbet af et forløb hos mig trækker jeg naturligvis på hele min værktøjskasse, så vi sammen sørger for at skabe den forandring i dit liv som du ønsker. Har du brug for at vide mere om hvordan jeg kan hjælpe dig så klik blot videre på knappen herunder.